Insights Danmark 2012 – Invitation

Vi håber, du har haft en god sommer.

Nu er tiden kommet til af tilmelde sig til vores Insights Danmark 2012.

Hvis du har fulgt med her på bloggen, har du set, at vi har skrevet en række indlæg om brugerkonferencen. I år har vi rykket Insights Danmark til Scandic Aarhus City, et helt nyt hotel meget tæt på banegården i Aarhus.

Insights Danmark 2012

Brugerkonferencens indhold tager udgangspunkt i tilbagemeldinger fra sidste års konference, årets roadshows og vores MapBasic udviklerdag.

Derfor er første dag, der som tidligere starter med en frokost, et stort “netværksmøde”. Vores brugere har ønsket flere tips og tricks sessioner og derfor har vi besluttet at bruge hele denne eftermiddag på emnet.

Peter har stadig flere gode tips og  ideer til brugen af MapInfo produkterne. Peter bliver assisteret af Tom Probert, marketings ansvarlig for blandt andet MapInfo Professional og Chris Jenkins, marketingsansvarlig for Encom produkterne. Som altid vil der være muligheder for at stille spørgsmål til sessionsholderne, så vi skulle gerne have en eftermiddag med god dialog og løsningsforslag. Vores erfaring er, at også vore brugere gerne vil dele deres egne tips og tricks med andre brugere, så det skulle der gerne bliver god lejlighed til.

Dagen afsluttes med en netværksmiddag onsdag aften.

På anden dagen vil der være en række indlæg fra os, vore forhandlere og kunder.

  • Vi præsenterer den nye MapInfo Professional v. 11.5, som en del af MapInfo Suite.
  • Der vil være en feedback session omkring MapInfo Professional, hvor Peter og Tom Probert vil indsamle tilbagemeldinger til de næste verisoner af MapInfo Professional.
  • Finn Gilling fra TheHumanDecision/Gilling Aps taler om beslutningsprocesser, som et redskab til at nå frem til den rigtige beslutning indenfor de rigtige rammer. Han kommer blandt andet ind på:
    • The Busines Decision System: hvilke beslutninger skal vi træffe i en organisation?
    • Hvordan optimerer vi mht. beslutningskvalitet, beslutningshastighed og ressourcer brugt på beslutningsprocessen
    • Hvordan gør man ofte? Mennesker og mavefornemmelse?
    • Hvordan kan man gøre? Data, metoder, viden og automatisering?

Altsammen genkendelige ting fra hverdagen, både for dig som person og som organisation.

Om eftermiddagen splitter vi konferencen op i sideløbende sessioner med løsninger fra os, partnere og brugere.

Det samlede program

Programmet er endnu ikke helt på plads, men vi vil opdatere det løbende her på bloggen og vores hjemmeside.

Du kan se det samlede program for dagene her.

Vi håber, at programmet vil vække din interesse.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig konferencen eller dele heraf via denne tilmeldingsside.

Vi glæder os til at se dig i Aarhus d. 12. og 13. september!

Sissel & Peter

0 Responses to “Insights Danmark 2012 – Invitation”


  • No Comments

Leave a Reply


+ 1 = 6